Akvariefisk

Akvariefisk af høj kvalitet

Vi har et meget bredt udvalg af både populære og sjældne akvariefisk: Ungefødende fisk, labyrintfisk, sugemaller, pansermaller, karpelaks, karpefisk, regnbuefisk, kutlinger, æglæggende tandkarper, dværg cichlider og mange flere.

Vi får jævnligt nye forsyninger af akvariefisk - tjek hjemmesiden, hvor vi lægger listerne på, efterhånden som de kommer ind.

Vores butik får hver uge nye akvariefisk og -planter fra Singapore. Herudover får vi løbende vildtfangede fisk fra Sydamerika, Afrika og Sydøstasien. Vi modtager også opdrættede fisk fra Holland, Tjekkiet og Danmark. Alle importerede akvariefisk kommer først i karantæne i vores karantænerum i kælderen, der rummer 30 akvarier på 100 liter og 9 akvarier på 200 liter. Når fiskene er akklimatiseret, og vi har sikret, at de er sunde og raske, kommer de op i butikken.

Udover akvariefisk har vi masser af spændende snegle, muslinger, krebs, rejer og krabber. Vi har også et stort udvalg af flotte og billige vandplanter, der øger glæden ved dit akvarium. Leder du efter et nyt akvarium, finder du naturligvis også et bredt udvalg - vi kan hjælpe dig i gang med det helt rigtige udstyr til dine akvariefisk.

Mangler du ideer til dit akvarium, kan vi hjælpe dig med at sammensætte dine fisk og planter, så de svarer til dit behov. Skal det være nemt at passe eller skal det imponere feinschmeckere? Vi kan hjælpe dig frem til en sammensætning af akvariefisk, som giver en unik akvarieoplevelse.

Åbningstider

Mandag Lukket
Tirsdag 11.00 - 17.30
Onsdag 11.00 - 17.30
Torsdag 11.00 - 17.30
Fredag 11.00 - 17.30
Lørdag 10.00 - 15.00
Søndag 10.00 - 15.00

 

Neonfisken

Frederikssundsvej 245
2700 Brønshøj
Telefonnr.: 38606536

Der kan handles via EAN-nummer hos Neonfisken

Sorry, this website uses features that your browser doesn’t support. Upgrade to a newer version of Firefox, Chrome, Safari, or Edge and you’ll be all set.